Jule hotdog – Gastrosita
Vanilje kranse med marcipan og mandler.

Jule hotdog

julehotdog3

Fredag er altid en af de dage, som ikke rigtig har en plads i den ugentlige madplan. Det er nok fordi,  vi alle 3, ofte er i sådan lidt hygge afslapnings- humør. Så den står tit  bare på lidt charcuteri, ost og godt brød.

Igår var ikke nogen undtagelse. Jeg valgte dog lige, at kigge en ekstra gang i køleskabet og skuffen med alt mulig ( forklaring og billeder følger en anden dag)

I køleskabet fandt jeg æbler, løg, lilla spidskål, forårsløg , frisk salvie,og lidt andre krydderurter.  (undgå madspild)

Også….. Ved jeg ikke, om du kender det, men hylderne i dørene på vores køleskab bugner altid af alt mulig. Der er altid 3-4 slags sennep, marmelader, oliven, ansjoser,pesto,  mayonnaise, remoulade,  rødbeder, syltet græskar osv…..  og lad mig bare være ærlig, jeg sætter ikke label på, så jeg aner ikke, hvornår diverse glas blev åbnet. Så op på bordet med det hele, og af med alle låg.

Grundig gennemgang blev til at, grovsennep, dijonsennep med honning, salat mayonnaise skulle bruges. Et enkelt af glassene havde fået sin egn have, så ud med det….

I alt mulig skuffen, var der et glas rødkål, mangochutney og tørret chili ….. Så var den der, jule-hotdog!

Ideen kommer faktisk fra min skønne veninde . For et par weekender siden, havde vi aftalt,  at hygge med lidt mad ude hos hende. Vi er så heldige at vores piger leger godt sammen, vores mænder deler gør det selv genet og det meget sjældne ØL-GEN.  Vi er for det meste hos os, det er min skyld, jeg elsker at lave mad, så jeg insisterer altid.

Denne lørdag skulle vi ud til dem, og i min venindes familie, har de en tradition hver jul; julehotdog.  Det er en hotdog med ringeridder pølser, rødkål og sennep.

Så vi sendte mændene ud i snestormen med stormlighter og grillkul. Så mens mændene søgte læ for snestormen og pølserne syede på grillen, ja så sad vi lunt og godt med et lille glas vin.

Så jule-hotdoggen har nok ligget og luret i baghovedet, og igår blev det til de her 2 velsmagende versioner.

Stegt Julemedister-hotdog med to slags rød kål, Spicy mangomayo,  sprøde chips og forårsløg.

 

Stegt krydret vinterpølse med æble-løgkompot, estragonmayo med grov sennep og honning dijon.

 

Du skal bruge:

Nogle gode kødfulde pølser, gerne den tykke slags, nogle gode store hotdog brød (ideelt ville være at bage sine egne på brioche opskrift…  Det gør vi en anden dag) 1 pose kartoffelchips gerne de håndskåret.

Æble-løgkompot :

2 æbler (skåret i tern)

1 stort løg (skåret halve skiver)

1fed fint hakket hvidløg

1spsk hakket om salvie eller en tsk. tørret salvie

1spsk. Brun farin har du ikke det så tag sukker

Røget salt

Peber

Lidt olie og smør

Smelt smør sammen med olie på på en pande,  sauter løg og hvidløg, kom salt og peber på, når løgene er blevet klare tilsætter du salvie, så æbletern. Hvis du ikke har røget salt så brug almindeligt. Efter 4-5 min tilsættes brun farin.  I løbet 3-4 min. er kompotten klar.

Estragonmayo :

3spsk mayonnaise

1spsk grov sennep

1spsk hakket estragon

1spsk hakket bredbladet persille.

Rør alle ingredienser sammen og stil på køl.

 

Rødkåls salat:

 

3spsk rødkål fra glas

2 håndfuld fint hakket spidskål

2spsk æblecider eddike

1 tsk sukker

2 spsk hakket frisk basilikum

Vend alle ingredienser sammen men brug kun 1 håndfuld af spidskål. Resten bruges i hotdog under pølsen.   

Mangomayo:

3 spsk stærk mangochutney

4 spsk mayonnaise

1/2 tsk tørret chili flager

Rør alle ingredienser sammen og stil på køl.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanilje kranse med marcipan og mandler.