Gryderet og bagt mos – Gastrosita
Snak kurv, sund fingerfood

Gryderet og bagt mos

img_1622

Sensekur madplan Søndag: Gryderet m. Bagt mos (Hf1-2 , Hf3, Hf4 1/2, Fedt 4 spsk. NB. Husk at spare 1-2 i løbet af dagen)

Det er en gryde pakket med velsmag og minder, og den er bare hyggelig.

Det er nok også den sidste gryderet indtil vi kommer hen forbi sommeren,  jeg elsker det, men forbinder også retten, med vinter, mørke eftermiddage og kolde aftener. Nu er solen kommet højere op på himlen, vi er i dag gået over til sommer tid, og en masse nye skønne grøntsager og retter skal laves….. rigtig god søndag

2 spsk. Oliven olie
1 løg
2 gulerødder
1 rødbede
2 persillerødder
2 stilke bladselleri
3 fed hvidløg
1/2 tsk allehånde
Frisk kværnet peber
Timian
1 dåse tomat pure
4 skiver røget bacon
300g okseklump i tern
2 spsk maizena mel
1 pk cocktailen pølser
2 laurbær blade
2 okse boullion terninger
1 ltr vand
1 dl hvidvin
1 dl fløde

Bagt mos:
2 spsk smør
1 knoldselleri
2 bagekartofler
2 æg
Salt og peber

Knus hvidløg, snit løg, skræl persillerødder, rødbeder og gulerødder og skær i tern, snit bladselleri, og skær bacon i tern. Start med svitse dit bacon, til det sprødt, gør det langsomt, sådan at du trækker fedtet ud og ikke bare brænder det af. Kom 1 spsk olie ned til bacon fedtet, brun nu kødet godt af, husk at krydre med salt, peber og allehånde. Tag kødet op, kom 1 spsk olie i gryden igen svits nu alle grøntsager godt af, det 5-6 minutter, kom så tomat pureen i og vend godt rundt, lad den svitse et par minutter. Kom kødet tilbage i gryden, hæld hvidvin på, lad alkohol fordampe, kom så vand og boullion på. Kom laurbær blade og timian i. Lad retten små simre 2 timer. Efter 2 timer hældes fløden på, lad retten simre 20 minutter. Hvis retten trænger til at blive tyknet, bland maizena med 5 spsk vand . Cocktail pølser kommes i sammen med fløden.

Skræl knoldselleri og kartofler, skær i tern og kog i 20 min. Hæld vandet fra og damp godt af. Kom smør ned til kartofler og selleri og mos godt, krydre med salt og peber. Pisk æggene sammen og rør i mosen, kom mosen i et ildfast fad og gratinere under grill i 5 minutter, hold øje med mosen.
Bønner koges 3 minutter i saltet vand, hæld vandet fra… prøv med lidt frisk citronsaft på bønnerne.

Spisekassen ser således ud:

Hf1-2 knoldselleri, grønne bønner, løg, gulerod, rødbede, persillerødder og grønne bønner.
Hf3 oksekød, pølser og æg i mos
Hf4 bagekartoffel, hvidvin
Fedt 4 spsk.
Smagsgivere: boullion , pure, timian, allehånde, laurbær

Jeg tog 1 håndfuld mos 1 håndfuld grønne bønner, 3 grydeske fulde af gryde retten.

img_1623

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snak kurv, sund fingerfood