Sense chokolade havregrød – Gastrosita
"TE" boller, Earl Grey boller

Sense chokolade havregrød

img_0719

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle spise havregrød til morgen… men mums filibabs for dælen da…

Sidst jeg forsøgte mig med havregrød var da Olivia var baby og vi skulle give hende havregrød om morgenen… og lad mig bare sige det lige ud, jeg gakkede for vildt og lignede en ugle,  som var ved at aflevere den fordøjet mus jeg slugte i nat.. så nej ikke havregrød til mig.

I sidste uge så jeg så Jamie Oliver lave en lignende grød og tænkte; hmmmm måske jeg kan Sense den og lave den med lidt mere tekstur, end normalt… Så i weekenden gik jeg i test køkkenet, og ja der blev gakket og på et tidspunkt tænkte jeg, ok drop havregrød… men sjovt nok så ramte jeg den lige Rø… og Olivia og jeg var enige, nu var den lige som den skulle være. Nu har vi spist den 3 morgener i træk, jeg har lavet min portion med flere forskellige slags fyld og krydderier… Og dem skal i nok få lov at få glæde af de kommende dage …

Jeg har lavet et glas med 6 portioner, til den skal du bruge:

200 g havregryn (grov valset)

30 g mørks chokolade 70%

2 spsk Kakao

5 dadler (tørret)

15 hasselsnødder

Sådan gør du

Rist hasselnødder i ovnen, 180 grader 5-8 minutter , hold øje. Jeg beholder den tynde brune hinde på, tænkte det var gode fibre. Så længe de ikke er blevet sorte giver de smag.

Kør så halvdelen af havregryn, og nødder sammen med resten af ingredienser i foodprocessor. Nu kommes resten af havregryn og groft hakket hasselnødder i, nu må du ikke blende, men pulsere ganske kort, så det blandes og kun hakkes groft.

 

Til 1 portion bruger jeg 50g af blandingen og tilføjer en revet gulerod eller pastinak, jeg ved pastinak lyder underligt, men den er testet og giver en anden dimension i retten…. og bare vent til i morgen der kommer endnu en ny version som også bare var lækker.

 

50g af blandingen

1,5 dl vand

lidt flage salt

1 æg

1 revet gulerod

1 spsk smør

1/2 spsk hakket chokolade

1 spsk mandelflager

5 blåbær

Under omrøring koges de 50g af blandingen med vandet, når du opnår den bløde og jeg tykke konsistens slåes ægget ud i grøden og røres hurtigt og kraftigt, så den bliver lækker og cremet. Så kommes den revet gulerod i og grøden serveres med 1 spsk smør, hakket chokolade, blåbær og et lille drys havsalt, tro mig det gør en verden til forskel

Min morgenkasse med Sense så således ud;

Hf1: 1 revet gulerod

Hf2: ikke nogen, du kan jo supplere

Hf 3: 1 æg. Igen her er jo plads til mere hvis du ikke bliver mæt

Hf4: 50g af blandingen

Fedt: i Blandingen er der pr. Portion 1/2 spsk hasselnødder og 1/2 spsk chokolade som jo er =1 spsk fedt, så kommes der 1 spsk smør på, 1/2 spsk hakket chokolade og 1 spsk mandelflager som er = 1/4-1/2 spsk fedt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"TE" boller, Earl Grey boller